MERE END 110 ÅRS HISTORIE

Image
Image
Image
Image

FAMILIEEJET VIRKSOMHED

Tommerup Heilskov er en familieejet skandinavisk virksomhed. Vi opstod i 2013 som en fusion mellem Tommerup Kister og Heilskov, men vores historie strækker sig mere end 100 år tilbage. Tommerup Kister og Heilskov har altid været ejet og drevet af familier, og vores basis har altid været en meget høj servicegrad og et godt samarbejde med bedemænd i hele landet. Efter mere end 100 års i branchen er vi meget bevidste om, at vores kunder efterspørger produkter i god kvalitet, og at de sætter tillid og overholdelse af aftaler meget højt. Service og troværdighed er derfor stadig helt grundlæggende for os i dag.

Vi har blandt andet brugt fusionen til at opbygge et større sortiment, så vi har alle specialkister på lager i Harlev ved Aarhus, i Rødovre og i Glamsbjerg på Fyn. Vi lagerfører alle specialprodukter, så bestillinger aldrig går i restordre. Desuden har vi vagttelefon hele døgnet alle årets dage, og om nødvendigt kan vi klargøre kister i weekenden.

MILJØVENLIG DANSK PRODUKTION

Fusionen har gjort det lettere at bevare arbejdspladser i Danmark, blandt andet på vores fabrik i Glamsbjerg på Fyn og vores urneværksted på Langeland. Den har også betydet, at vi har sat flere kræfter af til at fortsætte udviklingen mod mere klimabevidsthed på alle fronter. En ting er, at bedre logistik giver lavere dieselforbrug. Samarbejde på tværs af Skandinavien betyder også, at vi kan udvikle nye, miljøvenlige specialprodukter, såsom maskinsyet papirfor til begravelseskister og nye, forgængelige urner.

DISTRIBUTION OVERALT I DANMARK

Hos Tommerup Heilskov er vi stolte af at have landets bedste og mest stabile distribution af kister, urner og begravelsesudstyr. Alle kister sendes med egne lastbiler, og vi har ni faste ugentlige ruter til bedemænd i hele landet, inklusive øerne. I alt bringer vi 95% af vores produkter ud med egne vogne, fordi det giver den bedste leveringssikkerhed. Er der brug for en hastelevering, finder vi altid en løsning på det

DIAMANTKISTEN

I samarbejde med Jacob Jensen Design har vi udviklet Diamantserien, en internationalt anerkendt serie kister og urner, der på én gang repræsenterer et afgørende brud med det traditionelle og en videreførelse af traditionerne. Diamantserien blev lanceret i forbindelse med vores 100-års jubilæum i 2010.

Diamantserien er blevet til for at yde en værdig afgang, samtidig med at behovet for at afspejle moderne værdier tilgodeses. Samarbejde mellem Jacob Jensen Design og Tommerup Kister har været med til at genskabe kisten på en følsom og relevant måde. Resultatet er en kiste- og urneserie i klassiske renhed, som bryder med den sædvanlige forståelse af en kiste, men ikke desto mindre umiddelbart virker velkendt.

Image

FAMILIEDREVET SIDEN 1910

LANG HISTORIE

Rødderne i Tommerup Heilskov går til tilbage til Tommerup Kister, der blev stiftet i 1910 af Anton Schärfe, og til Heilskov, som Laurits Heilskov etablerede i 1914. Begge virksomheder udviklede sig siden da løbende fra at være mindre snedkerværksteder til at blive egentlige kistefabrikker med moderne produktionsudstyr. Efter at have eksisteret hver for sig i fire generationer opstod Tommerup Heilskov ved en fusion i 2013.
Når en virksomhed nedarves i familien gennem generationer, sætter det sig spor. Vi tænker langsigtet hos Tommerup Heilskov, for vi står personligt på mål for alt, hvad vi laver. Vi vil nemlig også kunne se vores kunder i øjnene om 25 år.

EN DEL AF FREDAHL RYDÈNS

Tommerup Heilskov er i dag en del af Fredahl Rydéns, som er ejet af to norske, seks svenske og  en dansk familie. De svenske ejere har ligesom familien bag Tommerup Heilskov drevet familievirksomhed i over 100 år. Fredahl Rydéns har lokal produktion i alle tre lande fordelt på i alt fire fabrikker i Norge, Sverige og Danmark.