Pottemager Kim Boisen leder produktionen på Tommerup Heilskovs urneværksted på Langeland. Værkstedet er en del af øens mangfoldige håndværkerkultur
Først tager man noget lerpulver og tilsætter fem deciliter vand og lidt soda for hvert kg lerpulver for at blødgøre vandet.
Så hælder man det op i en stor blandemaskine, som rører massen sammen, så det får en konsistens som tyk piskefløde.
Så bliver det flydende ler hældt på forme og bliver til håndlavede urner.
Flere tusinde styk forlader hvert år Tommerup Heilskovs urneværksted på Langeland, hvor den 51-årige pottemager Kim Boisen står for produktionen i Humble.
For ham er det en livsstil at udnytte sit håndværk, og han går dagen lang og fremstiller urner af ler. Kim Boisen er uddannet pottemager i Nørre Aaby i 1990 og i 1995 overtog han værkstedet i Humble. Tommerup Heilskov købte virksomheden 1. november 2015.
”Urneproduktion på keramisk værksted er en del af dansk kulturarv, som er værd at bevare,” siger Tommerup Heilskovs direktør Ulrich Hein Boe Nielsen.
08/2022
Bekymret direktør
Han vil gøre meget for at bevare de lokale håndværkstraditioner.
”Hele processen med et pottemageri, hvor vi har et håndværk, det er værd at holde fast i. Jeg er dybt bekymret for, at sådan et værksted som det her på Langeland bare stille og roligt forsvinder. Den dag, de sidste går på pension, så er der ingen der aner, hvordan man fremstiller dem. De fleste kan finde ud af at dreje det op, der er nogle enkelte, der kan fremstille en kop, der er støbt, men at støbe emner i den her størrelse, det er der meget få, der kan,” siger direktøren.
”Jeg er blevet tilbudt mange gange at udlicitere produktionen af urner til en fabrikker i Kina. Men jeg siger altid pænt nej tak, for det betyder noget for mig at urnerne er produceret i Danmark. Så længe jeg har råd til at holde liv i det, kan jeg gøre det,” siger Ulrich Hein Boe Nielsen.
Han forklarer, at urneproduktion ikke er nogen specielt god forretning, men han vil gerne arbejde på at få gjort de håndfremstillede produkter mere eksklusive.
”Det er ikke okay, at en håndlavet urne ikke skal koste mere end en plastpotte, der er kørt gennem en sprøjtestøbemaskine og stort set ikke er rørt af menneskehænder. Det her skal prissættes, og det er ikke et spørgsmål om, at det skal prissættes voldsomt dyrt, men det skal måske være 50 pct. dyrere, end det er i dag. Så vil det også være økonomisk bæredygtigt,” siger Ulrich Hein Boe Nilesen og fortsætter: ”Folk vil gerne betale for en håndlavet lerurne.
Det er den mest solgte urne, vi har i sortimentet. Hvis man driver en forretning på Fyn, er det ikke dårligt at kunne sige, at det her er en lokal urne. Varerne behøver ikke at blive fragtet fra Kina med store skibe.”
Hvert år anvender pottemageriet 8-10 ton lerpulver. Hver urne vejer ca. 1.800 gram, og der bliver produceret ca. 4.000 urner hvert år. Foto: Carsten Ingemann
Når urnen kommer ud af støbeformen, afgratter Kim Boisen den på en drejebænk, så den får en fin, glat overflade. Foto: Carsten Ingemann
Stolt erhvervschef
Jane Marie Jegind, erhvervs-, kultur- og turismechef i Langeland Kommune, er stolt af kommunens mangfoldige erhvervsliv inden for små håndværksvirksomheder.
”Pottemagerværkstedet, der laver urner, er et godt eksempel på den mangfoldighed, der også er blandt håndværksvirksomhederne på Langeland og et eksempel på, hvad det vil sige at værne om og vedligeholde godt håndværksarbejde,” siger Jane Marie Jegind.
”De langelandske håndværkere er en væsentlig del af vores erhvervsstruktur og skaber omsætning i og uden for kommunen. De enkelte håndværksmestre er også hovedansvarlige for at sikre, at den næste generation af dygtige håndværkere kan få en uddannelse i form af lærepladser. På Langeland er vi stolte af at have en stor andel af arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig baggrund og vi ser gerne endnu flere,” fortsætter hun.
”På Langeland er der aldrig langt til nogen,” fortæller erhvervschefen. ”Vi har en stor styrke ved, at vi kender hinanden og dermed kan spille hinanden bedre. Det afgørende er fleksibilitet og tilgængelighed. God erhvervsservice begynder netop med tilgængelighed og lydhørhed. Det betyder også, at vi har et afsæt, der begynder hos virksomheden, at vi som kommune klart og tydeligt forstår den enkelte virksomheds situation, og at vi søger fælles løsninger,” siger hun.
Hun har været på vej rundt i de langelandske virksomheder for at være i dialog og få fokus på, hvordan man som kommune bedst muligt kan understøtte øens virksomheder.
”Desværre har corona-situationen sat det lidt på hold, men der kommer en hverdag igen, og så vil jeg fortsætte med den tilgang. Jeg tror på, at det er i mødet og i samtalen, at vi finder de bedste fælles løsninger og nye veje, at vi som et mindre samfund bliver stærkere sammen.”
”Pottemagerværkstedet, der laver urner, er et godt eksempel på den mangfoldighed, der også er blandt håndværksvirksomhederne på Langeland og et eksempel på, hvad det vil sige at værne om og vedligeholde godt håndværksarbejde,” siger Jane Marie Jegind, erhvervs-, kultur- og turismechef i Langeland Kommune.
Foto: Mette Kildebæk
Dynamik og udvikling
Hun mener, at de mange små håndværksvirksomheder på Langeland er med til at skabe dynamik og udvikling. Lederne er som regel dybt forankret i lokalsamfundet og udgør et positivt forbillede for de lokale unge.
Hun påpeger, at rigtig mange langelændere har en erhvervsfaglig uddannelse (andelen er højere end gennemsnittet i Region Syddanmark) og det bidrager de små håndværksvirksomheder løbende til ved at tage lærlinge.
”Den energi og det drive, der ligger i at være mindre håndværksvirksomhed, smitter af i omgivelserne og er med til at skabe dynamik ud over virksomhedens egne rammer, derfor er de også meget vigtige for livet i lokalsamfundet,” siger Jane Marie Jegind.