Vi planter træer i Oust Mølle Folkeskov

Vi planter træer i Oust Mølle Folkeskov ved Randers. 
Der skal plantes 24.000 træer i denne skov. Tommerup Heilskov har doneret de 6.600 stk.

Omkring 7000 ha i Randers Kommune er dækket med skov. Det svarer til ca. 9 % af kommunens areal. Det er væsentligt under landsgennemsnittet på 13,5 %.Vi er derved med til at fordoble skovarealet i Randers Kommune over en trægeneration (80-100 år), jf. Randers Kommunes Miljø- og naturpolitik 2008-2012. 

Det er organisationen Growing Trees Network, som står bag konceptet folkeskoven.dk. Growing Trees Network rejser en række folkeskove i Danmark og beskytter på den måde grundvandet mod kvælstof mv. til glæde for natur, dyr og mennesker. Skove kan også optage CO2 fra luften, så det er også en gevinst for klimaet: En gennemsnitlig personbil udleder årligt 2-4 tons CO2, mens et 50-70 år gammelt fuldvoksent træ lagrer ca. fem tons CO2 i sin levetid.  

Nu har du gennem Tommerup Heilskov og Growing Trees Network været med til at plante træer i Folkeskoven Elmelund på Fyn, Folkeskoven Fløng på Sjælland, Folkeskoven Byager ved Aarhus og Folkeskovene Høgshøj, Hornbæk og Oust Mølle ved Randers. 

Du er velkommen til at besøge alle folkeskove for at filme eller tage billeder som kan bruges til din hjemmeside eller en pressemeddelelse. Læs mere HER 

Kommunen står for planlægning og anlæggelse af skoven og har ansvaret for den fremtidige drift. Hver hektar ny skov binder årligt ca. 10 tons Co2. Endvidere yder skovene maksimal langsigtet beskyttelse af vores drikkevand. De nye skove pålægges fredskovspligt, hvilket sikrer skovene i kommende generationer.

Rekvirer vores brochure (og ekstra brochurer) om projektet ved at sende os en email.

Skriv evt. antal eksemplarer. 

Ønsker du billeder eller tekst om vores træplantningsprojekt til brug på din hjemmeside send os en e-mail.